På bokens sista sida kan man bland flera dåtida tidningars recensioner läsa följande:
Om J. Anker-Paulsens roman: Jan Storm fra Solvik, skriver blandt andet Verden og Vi : – – – Jan Storm med den tunge tanke bag de kloge, levende, men naersyende øjne er J. Anker-Paulsen selv. Fortœllingen om de norske barneaar er gjort med en festlighed i sprog og et brus af følelse, som bogstaveligt river lœseren med. Man møder Björnsons glade gut, og hans Synnøve igen i Jan og Taletta, — og Knut Hamsuns sære, tungt reflekterende bondetyper. Bedre kan overhovedet ikke norsk milieu og norske mennesker skildres. J. A.-P. gaar lige løs paa sine ofre og trykker dem til sit hjerte eller hudfletter dem i bidende, spodske og vittige sætninger. Han spiller bold med ord, som faar en dansker til at misunde nordmœndene deres sprog. – – –.
”Jeg holder et speil op” utgör fortsättningen på denna bok.